Løkke vil bekæmpe terror med mere migration.

Nytårstaler er som regel ret vage, når det kommer til erklæringer om konkrete realpolitiske tiltag i det kommende år. Men de giver om ikke andet et fingerpeg om retningen af den politiske kurs, som regeringen ønsker at følge, og man benytter gerne begivenheder i det forgangne år som afsæt. … Det galdt også drabet på de to unge piger, Louisa Vesterager Jespersen (24) fra Danmark og Maren Uelande (28) fra Norge, der blev henrettet på bestialsk vis af jihadister i Marokko i december måned sidste år. En video af ugerningen viser angiveligt, hvordan den ene af pigerne bliver halshugget og viser med al tydelighed, hvilken afsky jihadister nærer i forhold til ikke-muslimer eller “fjender af Allah”, som pigerne bliver beskrevet af gerningsmændene i en video optaget kort tid efter.

Det var derfor med en vis spænding, at jeg overværede nytårs-talen i går aftes, for hvis ikke denne begivenhed kunne være med til at åbne politikernes øjne i forhold til den fare, som vi allesammen står overfor når det gælder Islam, så er jeg alvorligt bekymret for, at der skal mange flere lig på bordet før det sker. Og desværre gav talen indtryk af, at det faktisk er det der skal til, før der sker noget. For hvad var det egentlig Løkke sagde her? Han lagde ud med den sædvanlige frase om, at vi står sammen og reagerer med afsky og væmmelse i forhold til den forbrydelse, som pigerne var udsat for. Men hvad med konkret handling, hvad har regeringen tænkt sig at gøre for at beskytte danskerne imod terror i de kommende år. Ja, hvis det står til Lars Løkke, så er måden at bekæmpe islamisk terror angiveligt at værne om Danmark som et “frit” land og øge det internationale samarbejde med de øvrige EU-lande og så selvfølgelig FN.

Ønsket om at værne om Danmark som et frit land er jeg ret sikker på, at langt de fleste danskere kan skrive under på, inklusive undertegnede. Men spørgsmålet er, hvordan vi gør det. Og er det det eneste vi skal stå værn om? Hvad med vores kultur og sammenhængskraft? Og hvad med økonomien? Alle disse ting er jo netop blevet alvorligt udfordret de senere år pga. massiv muslimsk indvandring. Der er nogle der mener, at et “frit” land indebærer, at alle der måtte have lyst til det kan slå sig ned i Danmark og straks kalde sig danskere. Det er måske blevet en yderpol i de senere år, men har ikke desto mindre været en meget udbredt opfattelse og en real-politisk virkelighed igennem flere årtier. Meget få reelt er blevet afvist, når de er taget til Danmark for at bosætte sig uanset, hvor de er kommet fra. Og selvom ikke-vestlige indvandrere ofte har fastholdt deres egne kulturelle normer og ikke har haft et reelt ønske om at integrere sig, så er der ikke blevet set skævt til det op gennem 80’erne og 90’erne. Kritiske røster blev meget hurtigt fordømt som xenofobiske og racistiske og ikke “stuerene”. Dette har dog ændret sig de senere år, hvor der er kommet en meget mere åben debat i forhold til de problematikker, der er forbundet med manglende integration. Men har det ændret noget? Hvis man skal tro tallene i forhold til beskæftigelse, så har det haft en vis betydning, men det ændrer bare ikke ved, at muslimer generelt ikke har noget ønske at integrere sig på den måde, som de fleste danskere forestiller sig det. Det viser sig bl.a. ved, at de gerne klumper sig sammen i ghettoer eller sociale boligområder, hvor de har en meget sporadisk kontakt med det omgivende samfund. At muslimer har et ambivalent forhold til integration understreges af, at selv unge og hvad mange formentlig vil opfatte som velintegrerede muslimer, der studerer, tager afstand fra begrebet. Det vidner følgende udtalelse af Leila Younes Al-Ameira fra den muslimske ungdomsorganisation JUMA i Tyskland om, idet hun ikke mener, at muslimer i Tyskland behøver at integrere sig og at kravet om integration er kilde til konstant irritation og frustration for dem.

Meget tyder altså på, at den traditionelle opfattelse af, at senere generationer af muslimer i Vesten vil tage deres nye lande til sig og blive med-borgere med alt hvad det indebærer grundlæggende er en falsk præmis. Det er selvfølgelig ikke gældende for alle og enhver med muslimsk baggrund, hvilket selvfølgelig altid er vigtigt at huske på, men det ændrer bare ikke ved den hovedtendens som vi ser selv med unge 2. -, 3. – og 4. generations baggrund.

Løkkes oplæg til øget internationalt samarbejde skal selvfølgelig ses i lyset af, at han fornylig var i Marrakesh, Marokko for at underskrive FN’s migrationspagt i december 2018, som han ved flere lejligheder har været ude at forsvare meget indædt. Hverken Inger Støjberg eller Ulla Tørnæs ønskede at sætte deres underskrift på erklæringen, og han var derfor nødt til selv at tage derned for at gøre det. FN’s migrationspagt er som udgangspunkt ikke-bindende, hvilket stort set er det eneste, vi har fået at vide om den ud over at den angiveligt skulle sikre, at besværlige oprindelseslande fremover skulle forpligte sig til at tage imod deres egne borgere, når de havde fået afslag på ophold i andre lande. Dette gjorde Løkke meget ud af at understrege. Hvad han ikke talte så meget om var til gengæld, at pagten primært anser migration for grundlæggende at være positivt og noget der skal fremmes af de enkelte lande. Som man kan læse mere om i denne artikel, så er der i store træk tale om en erklæring, der sigter mod at gøre det meget nemmere for migranter at vælge mellem lande, som de kan migrere til og at landene støtter migranterne på alle mulige måder i hele denne proces både operativt og rådgivningsmæssigt. Der lægges også op til, at migranter fra dag et opnår de samme rettigheder som de nationale borger i de lande, som de vælger at migrere til. Landene forpligter sig endvidere aktivt til at fremme en positiv opfattelse og accept af det multikulturelle samfund, mens de aktivt skal søge at undertrykke indvandrerkritiske stemmer. Der er i det hele taget lagt op til en propagandistisk og udemokratisk hensigtserklæring, som rummer mange farer, ikke bare for hele sammenhængskraften og økonomien i lande som Danmark med meget attraktive velfærdssystemer, men for den grundlovssikrede ytringsfrihed, som er hele fundamentet for vores demokrati.

Skriv et svar

Obligatoriska fält är markerade med en * .