Terror-alarm i Holbæk

Midt- og Vestsjællands politi har i løbet af weekenden gennemført en meget stor aktion i tæt samarbejde med PET samt øvrige politikredse på Sjælland.

Ialt 13 personer sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. 7 af personerne, der blev anholdt lørdag, sigtes efter Straffelovens paragraf 114 stk. 1 også kendt som terrorbestemmelsen. De sigtede menes at have anskaffet sig ingredienser og komponenter til fremstilling af sprængstof samt våben mhp. at gennemføre en eller flere terrorhandlinger herhjemme eller i Tyskland.

De øvrige 6 anholdte er blevet fremstillet i Grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre. Ud over at have fobindelser til de 7, der blev anholdt i lørdags, har Politiet ingen kommentarer til sigtelsen af dem.

Skriv en kommentar